Pension skal være attraktivt og relevant for den almindelige dansker, lyder målsætningen.

Derfor har Danica Pension valgt at samarbejde med bureauet In2media om digital kommunikation samt udvikling af produkter og services indenfor pensionsområdet.

– Som et af Danmarks største pensionsselskaber skal vi være i stand til at formidle pensionsmulighederne og informere danskerne om dette forholdsvist komplekse område. Derfor har vi teamet op med den mest relevante leverandør på markedet, som vi mener, der kan bistå os med strategisk rådgivning og udviklingen af vores digital tilstedeværelse, siger Mads Ravn, marketingschef hos Danica Pension.

In2media specialiserer sig i design og udvikling på tværs af digitale kanaler. Tidligere har selskabet lavet Danicas app ”Mobil Pension”, der giver et overblik over egne pensionsforhold.

I løbet af efteråret og ind i det nye år skal det nye samarbejde gerne resultere i nye bud på, hvordan man får gjort pension interessant for alle på digitale kanaler.