Danisco, dvs. det amerikanske datterselskab Genencor, har med en investering på 140 mio. dollars indgået i et joint venture med den amerikanske kemigigant DuPont. Parterne forventer en kommerciel cellulosebaseret (majs- og sukkerrørstængler) ethanol-produktion i 2012 – også kaldet 2. generations bioethanol. Aftalen fik Danisco-aktien til at stige med næsten tre pct. I markedet for udvikling og produktion af teknologi og enzymer til 1. generations bioethanol på basis af fødevarer, er det i dag Novozymes, der indtager markedets suveræne førsteplads.
Berlingske.dk