Dansukker er navnet på en række nye produkter fra Danisco Sugar, der over sommeren vil blive lanceret i de nordiske lande.
Ifølge marketingchef Angela Everbäck fra Danisco Sugar, går koncernen ud med et fælles mærke og en ensartet branding på et marked med over 30 millioner forbrugere
De nye og moderne kartonpakninger bliver ledsaget af opskrifter, da forbrugerne, ifølge Danisco Sugar’s egne undersøgelser, ønsker inspiration til anvendelse i madlavning. De første produkter i det nye design er rørsukker og kandis sukker. Rørsukker introduceres i forsommeren i Danmark gennem omfattende annoncekampagner.
Angela Everbäck forventer, at introduktionen af de nye produkter under Dansukker varemærket og kampagnen vil være med til at stimulere forbrugernes kendskab til og interesse for at anvende sukker i madlavningen. pia