332 indsendte cases blev i april til 65 nominerede – nu er vinderne fundet, og torsdag aften blev der uddelt 42 kategoripriser og tre specialpriser.
På grund af coronakrisen blev showet i år gennemført ”live uden publikum” fra Øksnehallen på Vesterbro og streamet på Facebook, og her kunne alle interesserede opleve en veloplagt vært i skikkelse – ikke af Martin Brygmann, men af tv-vært Jacob Riising – guide tilskuerne igennem aftenen.
Om det alternative awardshow siger Kim Jong Andersen, juryformand for DDA, i en pressemeddelelse:
– Vi var alle enige om, at vi skyldte de mange stærke cases fra bureauer og annoncører at uddele priserne nu i stedet for at vente til et usikkert og overfyldt efterår. Og så var det jo oplagt for en digital event at gå foran og demonstrere, at ja, awardshows kan også digitaliseres og foregå online.
En enkelt dobbelt guldvinder
Den digitaliserede aften sendte Satair, en af verdens førende distributører af reservedele til fly, til vejrs som aftenens mest præmierede annoncør.
Prishøsten lød på en gang guld og to gange sølv for to forskellige cases – hvortil kom Dansk Annoncørforenings pris for årets digitale virksomhed, plus at Bjarke Mads Sejersen, Head of Digital, Satair, vandt Facebooks pris for årets digitale profil.
De præmierede cases, Satair Drag & Drop Buying og Satair Robo-Quote, er begge skabt i samarbejde med bureauet Isobar, der da også tog føringen på bureaufronten med hele fem kategoripriser:
Ud over guld og sølv for to Satair-cases vandt Isobar således også to gange bronze sammen med henholdsvis Brødrene Dahl og Tivoli – hvortil kom Oracles pris for årets digitale bureau.
Aftenens eneste dobbelte guldvinder bør også nævnes: Det var Ørsted og Adapt med casen ”Det skal være let at være grøn”.
Optakt med corona-benspænd …
Optakten til aftenens show bød i øvrigt på en smule drama: Nogle timer før awardshowet skulle i luften, sendte arrangøren, Dansk Annoncørforening, således en pressemeddelelse ud, hvoraf det fremgik, at man afventede ”svaret på en corona-prøve”:
– Når svaret ikke at komme inden showet, eller er det positivt, er vi nødt til at sende en afløser på banen for Martin Brygmann, lød det fra Holger Wilcks, direktør i Dansk Annoncørforening, i meddelelsen og videre:
– Det vil vi alle være frygteligt kede af, men især Martin, der har lagt en enestående og dedikeret indsats i at sætte et godt show sammen til os. Heldigvis har vi en stærk afløser stående klar i kulissen, hvis det bliver nødvendigt.
Det blev det, som bekendt, og på Markedsførings spørgsmål om, hvorfor Martin Brygmann ikke stillede op, svarer Henriette Brix, Martin Brygmanns manager på sms til Markedsføring torsdag aften:
– Martin fik et opkald i tirsdags om, at en tekniker i det studie, han arbejdede i sidste torsdag, har fået konstateret Covid19. Han tog et ansvarsfuldt valg og informerede ledelsen i Danish Digital Award om, samt bookede tid til en test, skriver hun og fotsætter:
– Den fandt sted i går og desværre tager det op til 72 timer at få besked. Martin har derfor bedt sin gode ven, Jacob Riising tage over. Martin Brygmann har det fint, er i topform, har ingen symptomer, og nyder showet i sit hjem.
Fællessang og konfetti
Den gode Jacob Riising var også i topform torsdag aften, og han gelejdede både skarpt og humoristisk vindere og seere igennem online-prisoverrækkelserne i aftenens 14 kategorier, med skærmfester og højt humør, middage, konfetti og meget andet rundt om på bureauer og hos annoncører.
Undervejs også med et par afstikkere til liveindslag, fællessang og i samarbejde med Facebook Danmark Instagram-prisen ”Årets Story Kreatør” for bedste Instagram historie fra aftenen – alt sammen akkompagneret på piano af det tidligere Shu-bi-dua medlem Ole Kibsgaard.
Danish Digital Award blev for sjette år i træk afholdt af Dansk Annoncørforening.
Herunder kan du se listerne over mest vindende annoncører og mest vindende bureauer, efterfulgt at den samlede vinderliste.
Mest vindende annoncører
- Satair: 1 guld og 2 sølv + Dansk Annoncørforenings pris for årets digitale virksomhed
- Ørsted: 2 guld
- Kræftens Bekæmpelse: 1 guld, 1 sølv og 1 bronze
- DR Koncerthuset: 1 guld og 1 sølv
- Solar: 1 guld og 1 sølv
- Visit Faroe Islands: 1 guld og 1 bronze
- Molslinjen: 1 sølv og to bronze
- Copenhagen Pride: 1 guld
- Carlsberg: 1 guld
- Codan: 1 guld
- Grandhood: 1 guld
- Jabra: 1 guld
- JYSK: 1 guld
- LEGO: 1 guld
- Arla Foods: 1 sølv og 1 bronze
- Aarstiderne: 1 sølv
- Ekstra Bladet: 1 sølv
- Europaparlamentet: 1 sølv
- IKEA DK: 1 sølv
- Scandlines: 1 sølv
- Interflora: 1 sølv
- Space 10/IKEA: 1 sølv
- Tivoli: 1 bronze
- Bog & Idé: 1 bronze
- Brdr. Dahl: 1 bronze
- Carlings: 1 bronze
- Dansk Råd for Genoplivning/TrygFonden: 1 bronze
- Danske Licens Spil: 1 bronze
- Food Folk DK (McDonald’s DK): 1 bronze
- OK a.m.b.a.: 1 bronze
- Sundhedsstyrelsen: 1 bronze
Mest vindende bureauer
- Isobar: 1 guld, 2 sølv og 2 bronze + Oracles pris for årets digitale bureau
- Shape: 1 guld, 2 sølv og 2 bronze
- Adapt: 2 guld
- Robert/Boisen & Like-minded: 1 guld, 1 sølv og 1 bronze
- & Co./NoA: 1 guld (sammen med Hello Great Works), 1 sølv og 1 bronze
- ONE Marketing: 1 guld og 1 sølv
- Virtue: 1 guld og 1 bronze
- Mensch/Sansir: 1 guld og 1 bronze
- Halfspace.io: 1 sølv og 2 bronze
- Hjaltelin Stahl: 2 sølv
- Advance: 1 guld
- AKQA: 1 guld
- Dept: 1 guld
- Grandhood: 1 guld
- Hello Great Works: 1 guld (sammen med & Co.)
- Jabra inhouse: 1 guld
- Arla Foods: 1 sølv og 1 bronze
- Reprise Digital: 1 sølv
- Responsive: 1 sølv
- Subsero: 1 sølv
- Advice: 1 bronze
- IMPACT: 1 bronze
- Raptor: 1 bronze
- OMD DK: 1 bronze
- NORD DDB: 1 bronze
Danish Digital Award 2020 – samlet vinderliste pr. kategori
(Case/annoncør/bureau)
Digital Activation
GULD: Codan Motor/Codan/ Hello Great Works/&Co.
SØLV:Aarstiderne.com Digital kundeservice/Aarstiderne/Subsero
BRONZE: Red Din Fars Dag 2/Kræftens Bekæmpelse/Robert/Boisen & Like-minded
Digital Differentiation & Design
GULD: Carlsberg – In Pursuit of Better/Carlsberg/AKQA
SØLV: IKEA Place/Space10/IKEA/Shape
BRONZE: BD SmartLogistik: ”Chauffør 2.0” – eller hvordan en app har opgraderet BD’s chauffører/Brødrene Dahl/Isobar
Personalisation
GULD: Det skal være let at være grøn/Ørsted/Adapt
SØLV: En symfoni af effektfuld personalisering/DR Koncerthuset/ ONE Marketing
BRONZE: Personalisering og rekommandering online og i butikker øget salget/Bog & Idé/Impact + Raptor
Customer Experience
GULD: Det skal være let at være grøn/Ørsted/Adapt
SØLV: Solar Mobile 2.0 – håndværkerens cockpit/Solar/Shape
BRONZE: OK – i gang med at skifte gear/OK a.m.b.a./Shape
Analytics & AI
GULD: Satair Robo-Quote/Satair/Isobar
SØLV: Arla Video Intelligence. A Recipe for Relevance/Arla Foods/Arla Foods
BRONZE: Molslinjen sætter kursen mod AI-drevet færgefart/Molslinjen/Halfspace.io
Marketing Automation
GULD: En symfoni af effektfuld personalisering/DR Koncerthuset/ONE Marketing
SØLV: Satair Robo-Quote/Satair/Isobar
BRONZE: Molslinjen sætter kursen mod AI-drevet færgefart/Molslinjen/Halfspace.io
Brand Impact
GULD: Faroe Islands – Closed for maintenance/Visit Faroe Islands/Mensch + Sansir
SØLV: Black Friday (Re)Sale/IKEA Danmark/Hjaltelin Stahl
BRONZE: Happy Meal Readers/Food Folk Danmark (McDonald’s DK)/OMD Danmark + Nord DDB Copenhagen
Brand Impact NGO/nonprofit
GULD: Pølsepresser du?/ Kræftens Bekæmpelse +Tryghedsfonden/Robert/Boisen & Like-minded
SØLV: Red Din Fars Dag 2/Kræftens Bekæmpelse/Robert/Boisen & Like-minded
BRONZE: But Why/Sundhedsstyrelsen/Advice
Content Production
GULD: LEGO Stranger Things/LEGO/Advance
SØLV: Choose your Future/European Parliament/&Co/NoA
BRONZE: Red Hjernen – Stræk, snak, smil/Dansk Råd For Genoplivning + TrygFonden/&Co / NoA
Innovation
GULD: Grandhood digital product/Grandhood/Grandhood
SØLV: Molslinjen sætter kursen mod AI-drevet færgefart/Molslinjen/Halfspace.io
BRONZE: Arla Video Intelligence. A Recipe for Relevance/Arla Foods/Arla Foods
Commerce
GULD: Solar Mobile 2.0 – håndværkerens cockpit/Solar/Shape
SØLV: Satair Drag & Drop Buying/Satair/Isobar
BRONZE: Oddset/Danske Licens Spil/Shape
The Big Idea
GULD: Meet Q, The Genderless Voice/Copenhagen Pride/Virtue Northern Europe
SØLV: Homeless Home Sale/ Ekstra Bladet/Hjaltelin Stahl
BRONZE: The Last Statement T-Shirt/Carlings/Virtue Northern Europe
ROI
GULD: JYSK Nordic E-Business runder 1 milliard i omsætning/JYSK Nordic Region/Dept
SØLV: Thanks Banjo/Scandlines/Reprise Digital
BRONZE: Faroe Islands – Closed for maintenance/Visit Faroe Islands/Mensch + Sansir
Digital Transformation & Organisation
GULD: Jabras digitale transformation skaber en markedsleder/Jabra/ In-house setup
SØLV: Interfloras digitale transformation/Interflora/Responsive
BRONZE: Magi on demand – digital transformation/Tivoli/Isobar
DDA Specialpriser
- Dansk Annoncørforenings pris for årets digitale virksomhed går til Satair
- Oracles pris for årets digitale bureau går til Isobar
- Facebooks pris for årets digitale profil går til Bjarke Mads Sejersen, Head of Digital, Satair.