I de første 14 dage af december har danskerne kørt dankortet gennem terminalerne 2,7 millioner flere gange end i de samme to uger sidste år. Det betyder en omsætningsrekord på godt 11 milliarder kroner.
Brugen af Dankortet op til jul har gennem de seneste år været støt stigende, men med årets stigning på 10 procent er vækstraten fordoblet i forhold til sidste år.
Dankort-holdere har også været i julestemning hjemme foran tastaturet, hvor antallet af transaktioner blandt de internethandlende er vokset med 37 procent i sammenligning med samme periode sidste år.
Samlet vil det sige, at Dankort-omsætningen er steget med 911,5 millioner kroner i forhold til sidste år.
/ritzau/