I en verden fuld af reklamepriser har den amerikanske burger-gigant deres helt egen, og den er netop blevet uddelt med et fornemt dansk resultat til følge, idet DDB vandt en af tre kategorier.
Prisen uddeles ved koncernens årlige internationale marketing-konference, som netop er blevet afholdt i Chicago med deltagelse af 600 repræsentanter for de 120 lande, som McDonalds er repræsenteret i.
Blandt de mange reklamefilm, som der hvert år produceres for McDonalds, kommer fem på short-listen i hver af kategorierne Family & Kids Marketing, Adult Promotion og Brand. Kun en kampagne kan vinde i hver kategori, og DDB i Danmark løb med hæderen i Family & Kids Marketing for en kampagne bestående af tre film under titlerne Kartoffeltryk, Halloween og Ansigtsmaling.
Dommerkomiteen bestod af den øverste brand ansvarlige for henholdsvis Adidas og Disney samt en tidligere McDonald’s worldwide brand ansvarlig.
McDonalds har på verdensplan 29.000 McDonalds restauranter, 100 i Danmark, og omsætter for godt 300 milliarder kroner årligt. fin