Europarådet mener, at flere tv- og radioudsender i fremtidens Danmark skal sendes på tysk.
– Europarådet opfordrer Danmark til at øge omfanget af tysk transmitteret radio og levere tv-udsendelser på tysk i Sønderjylland i tæt samarbejde med de tysktalende, lyder opfordringen fra Europarådet i en ny rapport.
Europarådet har ikke noget at gøre med EU, men er en selvstændig, international organisation bestående af 47 medlemslande, som har til formål at fremme menneskerettigheder og demokrati.  Europarådet kommer med en række konkrete forslag til, hvor Danmark kan gøre mere for at sikre mindretalssproget.  Danmark bør blandt andet sikre, at mindretalsskolerne, hvor undervisningen er på tysk, ikke bliver ramt for hårdt af besparelser, men bliver bevaret i fremtiden.
Derudover skal der være tysktalende personale på sygehuse og i plejesektoren, så ældre kan føle sig trygge. Endelig opfordrer Europarådet Danmark til at gøre tysk mere tilstede i det offentlige liv i Danmark. Formålet er at bevare og beskytte tysk som mindretalssprog.