En undersøgelse,som er gennemført af The Economist og IBM i fællesskab,placerer de skandinaviske lande og England som de 5 mest internet-venlige lande. Danmark topper listen foran England, Sverige, Norge og Finland med USA på sjettepladsen. Rapporten roser de skandinaviske lande for den bemærkelsesværdige måde borgerne har taget internet-teknologien ind i deres dagligliv. Det præger både deres arbejde, deres indkøb og deres kommunikation med det offentlige.
Til Reuters siger Peter Korsten fra IBM, at Danmarks meget aktive politik for at reducere de administrative byrder for virksomheder, der vil benytte e-services, bla. forklarer, hvorfor vi ligger i spidsen.