Danmark risikerer at miste milliarder af oliekroner fra Nordsøen, fordi der ikke satses nok på at få det maksimale ud af de danske oliefelter i Nordsøen. Det vurderer flere førende forskere over for Jyllands-Posten. Ifølge prognoserne bliver Danmark nettoimportør af olie allerede fra 2017-18, men den skæringsdato kan udsættes, hvis staten mere målrettet investerer flere ressourcer i at øge den såkaldte indvindingsgrad i oliefelterne, lyder vurderingen.
– Man har investeret for lidt i de seneste mange år, fordi der har været så stor politisk uvilje imod olie. Der har været et efterforskningsunderskud, og det undrer mig, fordi det er vores vigtigste indtægtskilde, men der er en forventning om, at olien klarer sig selv. Den indstilling er emotionel, ikke rationel, siger Ida Lykke Fabricius, lektor fra DTU Miljø og ph.d. i teknisk geologi om oliereservoirer.
Jyllands-Posten Erhverv side 10-11.