Idéen med motionscykelløbet er TREK Danmarks beslutning om at lave et årligt tilbagevendende velgørenheds motionscykelløb i Danmark efter samme princip som ”Ride for the Roses ”, som hvert år afholdes i Holland. ”Ride for the Roses” er blevet en folkelig begivenhed, som samler store beløb ind til velgørende formål. Målet med Tour Discovery Channel i 2006 er at fremskaffe minimum 100.000 kr. til Børns Vilkår.
– Discovery Channel og TREK samarbejder jo allerede omkring cykelholdet Team Discovery. Derfor anså vi det som naturligt at indgå i et samarbejde også i Danmark for at skabe et cykelløb, der ligesom ”Ride for the Roses” er en folkelig begivenhed, og som indsamler penge til velgørenhed, udtaler Jens Snedker, Country Manager for Trek Danmark, og han fortsætter:.
¬– Cykling er jo noget meget dansk og en sport, hvor alle kan være med. Det er et flot løb, som vi sammen med Sport Event Fyn har fået stablet på benene, så nu håber vi bare at rigtig mange cyklister vil bakke op.
Discovery Channel ser i dag sig selv som en dansk tv-kanal og ønsker med arrangementet at øge sit engagement i Danmark. MSOL