Antallet af bredbåndsforbindelser hos danskerne vokser fortsat. Nu har
Danmark ifølge OECD overhalet Island, Sydkorea og Holland og er nu det
land med flest bredbåndsforbindelser pr. indbygger.
Totalt er der ca. 1,6 millioner bredbåndsforbindelser i Danmark – svarende
til 29 forbindelser pr. 100 indbyggere.
– Danskerne har taget bredbåndsforbindelserne til sig i et rekordstort
omfang – og det er der virkelig grund til at være stolt af, siger
videnskabsminister Helge Sander (V).
Han peger på, at det i en globaliseret verden er af stor betydning for
Danmark, at vi er blandt de bedste til at udnytte de nye teknologiske
muligheder.
/ritzau/