I USA er den nye cola-smag Vanilla-Coke allerede blevet en kæmpe salgssucces. I onsdags kunne svenskerne som nogle af de første uden for USA også være med på den nye coke-smag. Sverige er det tredje land i verden efter USA og Australien. Andre nordiske lande som Norge og Island følger snart efter, men ikke Danmark. Hos Coca-Cola’s danske hovedkontor er der stadigvæk tvivl om Danmark får den nye cola-smag i 2003.
Kirsten Ægidius, marketing direktør i Coca-Cola Danmark, vil ikke på nuværende tidspunkt fortælle, hvorvidt der er fastsat noget tidspunkt for en evt. dansk lancering.
Selvom den nye cola-smag har uvisse udsigter i Danmark, er det en dansker, bodybuilderen Sven Ole Thorsen, der som skuespiller i de nye internationale reklamefilm, skal promovere produktet.
Sven Ole Thorsen, der også fornyelig har været brugt i en anden reklamefilm for Vang’s Auto, medvirker i filmen som mafiabodyguard. Filmene er produceret af Coca-Cola’s amerikanske reklamebureau McCann.
jür