Titlen som samlet Webchamp 2008 er ikke det eneste it-chef Hanne Brandt fra ejendomsmægler-kæden Home kan sole sig i. Med hjem i tasken er også sejren i kategorien Produktpræsentation. Det oplyser Computerworld.dk.
Vinderne i Webchamp 2008-konkurrencens forskellige kategorier blev udpeget i dag onsdag den 27. februar i Bella Center ved en konference holdt i forbindelse med ICT-messen, der arrangeres af Computerworld og easyFairs.
”Home har klart den mest gennemgående og detaljerede løsning på udfordringen med at lokke og fastholde folk på websitet. Hjemmesiden er smukt udført fra A til Z,” lød en del af begrundelsen for Homes samlede sejer.
I kategorien Dialog vandt Nykredits administrerende direktør Per Ladegaard. Webchamp i e-handel blev branding manager i Telmore Charlotte Munk Thalund. Birgitte Woolridge som er marketing koordinator hos Rejseplanen tog kategorien Navigation, og sidst men ikke mindst kan Bjarne Siewertsen, informationschef hos DMI det næste år kalde sig Webchamp i forståelighed.
sm