Købet er ét ud af flere træk, der skal etablere selskabet som en ny og offensiv aktør på det danske tv-marked.– Vores mål er at skabe øget konkurrence på det danske tv-marked, og sport er et vigtigt strategisk led i kampen om kunderne, siger Per Bendix, der er bestyrelsesformand for Danmarks Digital TV.

Om to år lanceres det digitale jordbaserede sendenet – DTT – og dermed etableres en kraftfuld konkurrent til kabel- og satellitdistribution af tv-signaler. Koncessionen til at drive DTT-nettet er på vej til at blive udbudt af Kulturministeriet, og Danmarks Digital TV kandiderer til denne opgave. En succesfuld introduktion af en ny tv-distributionsplatform kræver, at man sikrer attraktivt og spændende indhold til tv-seerne.

cwl