Danmarks fremtid bliver et spørgsmål om et impulskøb. Hvem har det bedste tilbud i sidste fase af valgkampen.
– Det bliver et spørgsmål om, hvem der kan trække den hvide kanin op af hatten, siger adm. dir. Claus Buhl, Buhl UnLtd, når han skal vurdere forløbet af valgkampen op til Euro-afstemningen. Ja-sigerne er blevet opgjort til at have betydelige beløb til rådighed, men de er endnu ikke for alvor blevet synlige i mediebilledet, og alt tyder således på, at krudtet er blevet gemt til sidst – formodentligt ud fra den opfattelse, at det er i sidste fase, at slaget om tvivlerne skal stå.
Umiddelbart en rigtig taktisk vurdering, men forholdet er med til at få Claus Buhl til at tale om impulskøb, og han tøver ikke med at karakterisere situationen som en skandale.
– Men mere end en kommunikations-skandale er det en ledelses-mæssig skandale, siger Claus Buhl, der let kan tale sig varm på emnet. Når han taler om ledelsesmæssig skandale, så skyldes det, at ingen politikere har turdet tage et opgør med den danske befolkning om, hvad vi skal med et stort og voksende europæisk fællesskab.
– Den danske befolkning har valgt ikke at forholde sig vidensbaseret til EU og ØMU’en, og vi ved pr. definition, at så forholder den sig følelsesmæssigt og fordomsfuldt til spørgsmålet. Dermed bliver Danmark en børnehave befolket af egocentriske børn. Men der mangler pædagoger til at fortælle dem, hvor de skal hen. Det var nøjagtig det samme med Maastricht-traktaten. Politikerne er nødt til at erkende, at den danske befolkning ikke gider sætte sig ind i, hvad det handler om. Og så må man enten give den en på siden af hovedet eller undlade at bede den om at tage stilling til så centrale spørgsmål som Europas fremtid. Det er nøjagtig som i børnehaven. Pædagogerne må fortælle børnene, hvor de skal hen, hvornår de skal spise og om de skal tie stille, siger Claus Buhl.

FAKTA ER EN MANGELVARE
Hans kritik retter sig dog ikke kun mod politikerne, men også mod organisationer og erhvervsliv, som heller ikke har været deres lederansvar voksne.
Retorikken understreger for ham, hvor lidt debatten efterhånden handler om viden.
– Fakta er en mangelvare i euro-debatten. Man ser ingen politikere træde i karakter og vise evne til at lede folket. Det hele handler om enkeltsager, personfnidder og ren demagogi. De store visioner er helt væk. Tag blot et udsagn som “en stærk krone eller en svag euro“. Det er intelligent gjort, men det er ren demagogi. Når man handler følelsesmæssigt, så vil man uvilkårligt foretrække den stærke krone, men reelt kan udsagnet ikke tåle at blive underkastet økonomiske fakta. På venstre side af det politiske spektrum taler man om at beskytte de svage i samfundet. Det er ikke mindre demagogisk.
– På ja-siden ser man et Socialdemokrati, der viser sig som et parti i splittelse. Man siger ja – men man gør det ikke så højt, at man kan risikere en sprængning. Schlüter forsvarer stadig sin store løgn om, at unionen er stendød. Den eneste, som har vist evner til at tale om europæiske visioner, var Uffe Ellemann, men han blev ramt af indenrigspolitiske slagsmål, som kom til at smitte af på hans europæiske visioner.
– Hvis man vil have et ja fra den danske befolkning, så kræver det, at man kan få den engageret i det europæiske spørgsmål om et tættere fælles liv med andre folk fra andre lande. Ikke i forhold til, hvad vi kan få ud af det økonomiske, men som en del af fællesskabet og på basis af visioner for det europæiske samarbejde. Hvis ikke så må politikerne enten tage ansvaret og udvise ledelse eller også vil det være mere ærligt at gøre op, om vi vil være i klubben eller, om vi hellere vil leve i et bondesamfund, hvor vi “passer vores 20 tønder land“, siger Claus Buhl, der er overbevist ja-siger.
– Svigter vi her, så vil vores børn dømme os hårdt. Vi er rigere end nogensinde og vi har en historisk chance for at imødegå krig i Europa mellem lande, som ellers har været fjendlige over for hinanden og for at løfte de svageste til et bedre liv. Vi har fået chancen forærende. Det vil være et fatalt svigt, hvis vi ikke griber den. Måske er euro’en nødvendig – måske er den ikke, men det er i den sammenhæng fuldstændig ligegyldigt. Det handler om at tage del i det europæiske samarbejde, siger Claus Buhl.



BOX

Op til afstemningen om den fælles valuta den 28. september bringer Markedsføring kommentarer til debatten og partiernes kampagner fra nogle af branchens kommunikationseksperter. I den første kommentar, der blev bragt i Markedsføring nr. 19, var det direktør Katrine Steen og kommunikationsrådgiver Jesper Larsen-Ledet fra Kreab/KS Consult A-S. Denne gang er det adm. direktør Claus Buhl, Buhl Unltd.