Hele 63,3 pct. af danskerne lytter dagligt på en af Danmarks Radios mange radio-kanaler, viser Gallups Radio Index for oktober. Det tal er op fra 59,8 pct. for tredje kvartal 2007. Det giver en fremgang i shares fra 68,3 til 71,6, og da oktober er første måned i årets sidste kvartal, kan oktober-tallet antyde er signifikant ændring i radio-lytningen.
Omvendt er de kommercielle stationer under et faldet en smule fra 29,8 pct. af befolkningen i tredje kvartal til 29,4 i oktober. Sharen er til gengæld faldet fra 29,3 til 26,3. Blandt de kommercielle radioer er TV 2 Radio gået en lille smule frem fra tredje kvartal til oktober, svarende til en stigning på lidt under en procent – eller cirka 30.000 lyttere på daglig basis.
cwl