Her kommer nogle opstød fra en halvgammel sur mand, der åbenbart ikke er forandringsvillig og ikke forstår betydningen af, at statsinstitutionen Danmarks Radio ”fornyer sig” og ”følger med tiden”. Vi kan starte med de rædselsfulde spots, der hærger hver fulde time og måske repeteres 50-60 gange. Sådan føles det i hvert fald. Det fremkalder irritation, når markskrigeriet kører igen og igen, dag ud og dag ind i minuttet inden Radioavisen.
Ja, og så tager vi fat på Radioavisen, der er forkortet fra ti til syv minutter ”af konkurrencemæssige grunde”. Det kan måske være meget fornuftigt, især hvis det medfører en reduktion af den opulente medarbejderstab, hvis to vigtigste arbejdsredskaber er en saks, der benyttes til brugstyveri af den trykte presses møjsommeligt sammenskrabede nyheder, samt standardspørgsmålet ”hvordan har du det med, at kommunalarbejderne føler sig truet/salget af burgere med vingummi med ulovlige farvestoffer steget/nogle b ørnehavebørn har set en ged blive halalslagtet”. Men det er ulideligt, at der under nyhedsindslag i Radioavisen ligger blimmer-blimmer-blimmer lyd, en slags underlægningsmuzak af den art, der desværre længe har forpestet især TV2-Nyhederne.
Internationale mediemagnater har købt radiokanaler til popmusik, reklamer og minimalnyheder, og Brian Arthur Mikkelsen er ærkestolt af ”liberaliseringen”. Netop derfor burde den 100 % licensfinansierede MedieMastodont DR styre uden om de tarveligste effekter og elementer. Reklame i radio og tv er kommet for at blive, da der ikke længere er realistisk mulighed for, at vi bliver befriet af Albanien, men DR kunne godt spare på effekterne og dermed distancere sig fra TV2. Løftet var oprindeligt max. tre reklameblokke om dagen, hvad der gjorde de små fjollede film til et forfriskende og fornyende indslag. Nu er der reklamer, reklamer, reklamer, reklamer og atter reklamer på TV2, fordi man er nødt til at gentage og gentage og gentage i kraft af, at støjen er steget så voldsomt , at effekten pr. visning er mindre end i gamle dage fra 1988 og frem.
Danmarks Radio vil ikke stå tilbage og fyrer derfor spots af i en strid strøm, både på lydradio og på TV-fronten, hvor DR har fejet TV2 af banen. I tredje uge af januar besatte DR 15 pladser på Top-20 listen. TV2s mest sete udsendelse fik en sjetteplads. Det er hamrende dygtigt gjort af DR, og naturligvis er intensiv markedsføring en væsentlig del af succes’en. ”Krøniken” med 2,5 millioner kiggelyttere, som det hed i televisionens spæde barndom, er båret af gennemført PR-arbejde, hvor det er lykkedes at skabe og indfri forventningerne ved at bygge rammerne om historien op uden at fortælle den. Som en af nyere dansk reklames fædre listigt bemærkede forleden ved en reception for en anden toneangivende senior: ”Nu mangler vi egentlig bare, at Mogens Lykketoft inden næste valg gifter sig med Ida.” Ja, den Ida, vores Søndags-Ida. Så går fortid og nutid, vision og virkelighed op i en højere enhed.
Fogh Rasmussen, derimod, kan ikke skrives ind i den drejebog. For det første er han ikke ledig på markedet – en skilsmisse ville være det ultimative prestigetab – for det andet har han fundamentale problemer med sin udstråling. Ekstra Bladets Elisabet Svane karakteriserer ham som en person, som ingen kvinde ville bryde sig om at være gift med eller have som chef. Staben omkring ham er opmærksom på det, men det er svært at trylle en hård mand blød, selv om det ser nuttet ud, når regeringschefen sidder i en fynsk skoleklasse og klapper syng-sang.

Hu-hej, TV2 skal sælges. Det er en konservativ mærkesag, men den har ikke vælgertække. Venstre ved det godt. Man kan formulere nok så mange public service-krav i salgsaftalen og etablere kontrolkommissioner, der skal overvåge, at der ikke sker en kvalitetsforskydning til fordel for tanketomme og målgruppeorienterede udsendelser som tapet for det væsentligste, nemlig reklamerne, men en køber – dansk, nordisk eller europæisk – har kun eet mål, nemlig at tjene penge. Alt andet er pynt.
Løsningen kunne derfor være, at TV2 blev et børsnoteret aktieselskab. En spredning af ejerskabet forekommer mere demokratisk, og selv om også aktionærerne vil forlange et afkast af den investerede kapital, undgår vi i det mindste at blive underkastet skrupelløse moguler som Rupert Murdoch eller Silvio Berlusconi. Stationen på Kvægtorvet er allerede omdannet til et aktieselskab og dermed gjort salgsmoden. En model med 10.000 ejere fremfor en enkelt opfylder det konservative valgløfte og beskytter Venstre mod den monopolisering, der kan opstå, når DR bliver dominerende på nyheds- og aktualitetsområdet, fordi TV2’s nye ejer vil spare på den omkostningstunge journalistik.