Journalister har skrevet spalte op og spalte ned i lokale og regionale medier, og Captain Morgan og rom-brandets danske fanside på Facebook har fået over 12.000 nye medlemmer.
Det er det målbare resultat af en reklamekampagne, som ejeren af Captain Morgan-brandet og verdens største spiritusproducent, Diageo, skød i gang den første 1. september i fjor.
Lørdag efter lørdag besøgte kaptajnen fjorten forskellige danske byer, og endnu flere diskoteker, hvor han forsøgte at lære gæsterne at posere som en ægte piratkaptajn.
Han var assisteret af fire kvindelige deltagere fra reality-programmet Paradise Hotel, der tilførte kampagnen en kendisfaktor, som skabte stor opmærksomhed omkring de afholdte fester. Og brandet.
– Kampagnen har givet massiv opmærksomhed til Captian Morgan, og har skabt kult blandt de diskoteksbesøgende, som ikke et sekund er i tvivl om, hvordan man udfører The Pose på ægte piratmanér, siger Senior Brand Manager fra Diageo, Niklas Minken.
Bag kampagnen stod Diageo og kommunikationsbureauet Morsing PR, og de mener, at det er et godt eksempel på integreret kommunikation, der lykkes.
– Pose Off-kampagnen har kørt i flere lande, men med forskelligt indhold og kun på de markeder, hvor kendskabsgraden til Captain Morgan i forvejen er høj. Kampagnen er en del af kaptajnens univers Got a Little Captain in You? og The Pose er omdrejningspunktet. Det er lykkes for os i Danmark at skabe en festlig og sjov kampagne, som rent faktisk involverer forbrugerne og som udfolder sig på mange forskellige medieplatforme, siger direktør Sol Raja fra Morsing PR.
Kampagnen anvendte forskellige platforme: Målgruppen mødes i øjenhøjde til såkaldte Pose Off-fester. Samtidig involverede kampagnen en konkurrence på FaceBook, hvor målgruppen kunne uploade Pose Off-billeder af sig selv, og hvor det bedste blev belønnes med en rejse til Miami.