En rocker-charmerende to-årig har på blot en uge formået, hvad det internationale samfund ikke har formået i årevis – at vippe Ugandas i disse tider meget omtalte ”warlord” Joseph Kony af pinden.
Sejren er dog ”kun” viral – filmen med den dansende knægt er nemlig blevet delt ikke færre end 943.754 gange i den forgangne uge, og indtager dermed førstepladsen på Unruly Medias ugentlige liste over mest delte kampagnevideoer. Over syv millioner gange er filmen blevet set. Det fortæller campaignlive.co.uk.
”Kony 2012”-filmen, som har besat førstepladsen i de seneste tre uger, er med næsten 10 millioner ”shares” dog stadig den mest delte sammenlagt, men i denne uge må den nøjes med 137,415 ”shares” og altså aflevere førstepladsen til danske William Stokkebroe.
”William” kom på nettet 15. marts og har i øvrigt siden også givet navn til en ny dansesko af samme navn.
Blandt de øvrige mest delte videoer i denne uge finder man også Angry Birds Space – ligesom de amerikanske præsidenters kampagnefilm begynder at blande sig. I denne uge fører Rick Santorums ”Obamaville” over Barack Obamas ”The Road We’ve Traveled”
Hele listen kan ses her.