Jeg har set et spot på TV. Et spot for et hy-gi-ej-ne-bind. Ja, ja, jeg ved det godt, man gider næsten ikke høre mere om det. Specielt da ikke, hvis man er af hankøn. Så zap du blot væk fra denne klumme nu og koncentrér dig om alle de andre vigtige informationer om lønniveauer og stillings-annoncer i dette blad.
Men hvis du nu er født med ben i næsen, i stedet for bare noget mellem benene, så vil jeg gerne indvie dig i spottet, hvis du ikke selv har set det og moret dig. Altså, man ser et kæmpestort bind, der hopper rundt i gadebilledet. Der er en pige inde i bindet, og man ser kun hendes hoved, hænder og ben. Hun prøver uden for et cafévindue at få fat i to søde pigers opmærksomhed. De ignorerer den her latterlige skabning. Du ved, ganske som man let pinlig ignorerer de der mimikerere, der følger efter én på Strøget. Eller når man ikke gider vise nogen opmærksomhed til Snehvide i Disneyland, fordi det er man bare blevet alt for gammel til som 8-årig. Nå, men dette store hvide bind danser og hopper og peger på sig selv. Uden nogen som helst form for reaktion. Pigerne fortsætter ufortrødent med deres samtale ved bordet. De rejser sig og går ud til deres bil, bindet prøver af alt magt at bremse vejen for dem. De er ligeglade.
Til sidst kaster bindet sig op på køleren, hægter sig fast og kører med hen ad gaden. Stadig ikke så meget som et løftet øjenbryn fra pigerne.
Payoff’en er noget i retning af: Det her bind lægger du slet ikke mærke til. Jeg er ikke helt sikker. Og jeg kan heller ikke huske, hvilket bind det var. Men lige i denne sag, er det vel uvedkommende, ikke sandt?
For forestil dig selv at komme igennem med sådan en idé. Der både er super charmerende, morsom og kanonflot lavet. Den er efter min mening ganske revolutionerende i forhold til alt det crab, man ellers ser. Tegnede piger, der morer sig sammen, kun iført trusser og bh’er på en yacht. Og veninder, der rigtig, rigtig hygger sig foran spejlet, mens de sammenligner størrelsen af trusser og åbenbart størrelsen af bind. Jo, det dansende bind er værd at skrive om. For det er de mange små revolutioner, der med tiden kan være med til at forandre billedet af, hvad vi får smidt i hovedet. Nu, hvor vi ikke længere behøver strikke vores bind selv.
Den befriende modighed kan også være med til at få bureauernes kunder rundt omkring til at åbne øjnene for, at det faktisk kan gøres ret så underholdende, så de begynder at stille krav om fornyelse, kreativitet og kvalitet til deres reklamebureauer. Om de så måtte ligge i Düsseldorf, Paris eller New York.
Jeg må i hvert tilfælde indrømme, at det er første gang jeg har siddet og spejdet efter et spot om hygiejnebind. Jeg har ikke set det siden, og jeg ville meget gerne give credit til både leverandør og bureau. Men måske er det så anderledes, at det allerede er taget af igen?