Pessimisterne får en lang næse.

Reklameforbrugsundersøgelsen af det danske reklamemarked 2014 viser nemlig, at annonceomsætningen er steget med 1,4 pct. i forhold til 2013.

Det er 21. år i træk, undersøgelsen publiceres, men det er første gang, foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse er afsender. Foreningen er stiftet af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation. Indsamlingsarbejdet foretages af Revisionsfirmaet Deloitte.

For at sikre en høj grad af branchekendskab og validitet af data har der været nedsat ekspertpaneler for de enkelte mediegrupper. Ekstern lektor Ole E. Andersen, CBS har medvirket som særlig sagkyndig.

Hovedtrækkene i analysen er:

• Annonceomsætningen steg med 1,4 pct. fra 2013 til 2014.

• Efter fald på henholdsvis 1,5 pct., 2,9 pct. de foregående år.

• Efter at være faldet med hhv. 1,5 pct. i forhold til 2012 og med -2,9 pct. fra 2011 til 2012.  • Internet har oplevet en stigning på 10,8 pct.

• Radio (6,4 pct.), Biograf (6,7 pct.) og fagblade (3,4 pct.)

• Dagbladene er faldet med 10,6 pct.

• Lokale og regionale ugeaviser er nede med 6,1 pct.

• Og tv-annoncering er faldet med 3,6 pct.

Den helt store ”vinder” er naturligvis nettet, der løber med 43 pct. af en omsætning på i runde tal 12,7 mia. kr. Tv-reklamer når 2,2 mia. kr. eller 17 pct. Tv’s andel af det samlede budget har ikke flyttet sig siden 2007.

Nettet er gået fra 18 pct. i 2007 til de famøse 43 pct. i 2014. Danmark er dermed ”verdensmester” i anvendelsen af nettet i kommercielt øjemed. Intet andet sted bruges så stor en andel af marketing-budgettet, vurderede Ole E. Andersen ved fremlæggelsen.

Går man ned i nettet annonceomsætning på 5,5 mia. kr., er seach størst med lidt over 2 mia. kr., mens display-annoncering tager 1,8 mia. kr. Og det er display, der vokser mest.

Fremtiden er lys, mener Ole E. Andersen. Han spår en samlet adspend-vækst på 1,4 pct. med nettet som den store vinder endnu engang. Dog ikke de 10 pct., net-annonceringen voksede fra 2013 til 2014.

Reklameforbrugsundersøgelsens hovedtabeller er nu tilgængelige på www.danskemedier.dk

Ønsker nogle af vore læsere at købe hele rapporten, sker det via markedschef Henrik Thøgersen på ht@danskemedier.dk.