Efter successen med goSupermodel – en social platform for unge piger – beta-lancerede den danske virksomhed watAgame sidste år app´en Skymo, hvor drenge og piger i aldersgruppen 7-12 år kan skabe relationer og kommunikere i et miljø, som på mange måder fungerer ligesom Facebook.

App’en blev lanceret i beta herhjemme i november 2013, og har siden da så sent som i sidste uge ligget i Top 3 i gratis app-kategorien i App Store i Danmark, og nu bakkes den yderligere op af en kampagne på tv, som Zupa Recommended står bag.

Chief Operating Officer i watAgame, Mikael Jensen, siger:

– Vi valgte Zupa Recommended, fordi de forstår de forskellige digitale platforme og har et indgående kendskab til kommunikation med børn og unge. Blandt andet som en del af deres arbejde med fx Pengeby for Danske Bank.

Skymo lanceres både med en digital kampagne på goSupermodel og på tv, ligesom der planlægges annoncer i målgruppe-relevante apps.

– Opgaven er grundlæggende at få skabt en kritisk masse og i den forbindelse er samspillet mellem digital og tv en meget effektiv kombination, forklarer Jesper Thomsen, kreativ direktør i Zupa Recommended. 

Reklamefilmen, som du kan se herunder, kører lige nu på Disney Channel herhjemme, og i løbet af marts går den på skærmen i henholdsvis Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og flamsktalende Belgien – i lokalt versionerede udgaver, naturligvis.

Du kan læse mere om Skymo her og se den nye reklamefilm her.