PS Communication har netop vundet to priser ved International Creative Media Award (ICMA).

Det er en international designpris, som uddeles til art directors, grafiske designere, corporate mediaspecialister, bogforlag, magasiner og aviser en gang om året.

Mere præcist har PS vundet en Award of Excellency samt en Silver Award for et program udviklet til Verdensballetten.

Ideen bag Verdensballetten er “kultur i naturen”, eller at blande verdens fineste ballet med Danmarks smukkeste natur og kultur.

Priserne kommer oveni en lang række andre internationale marketing- og kommunikationspriser – ikke mindst for arbejde udført for Mærsk – der har givet bureauet ”et særdeles tilfredsstillende 2014, som det formuleres i en pressemeddelelse.

Mere end 25.000 gæster har engageret sig i og nydt Verdensballetten, der er blandt de mest omtalte kulturbegivenheder i juli måned hvert eneste år, lyder det i en pressemeddelelse.