Den danske ovenlysproducent VELUX er blevet omtalt i mange medier verden over efter lanceringen af et nyt, langvarigt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.

Projektet, ”Lifetime Carbon Neutral”, skal munde ud i, at VELUX på selskabets 100-års fødselsdag i 2041 har slettet virksomhedens samlede CO2-udledning gennem tiderne på 5,6 millioner tons, lyder det i en pressemeddelelse.

Projektet er blevet omtalt i alt fra danske medier som TV 2 og Politiken, over globale medier som Bloomberg og Fast Company til medier i lande som Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, USA og Estland.

Initiativet blev lanceret med en kampagne, og et kommunikationskoncept, som reklamebureauet & Co., står bag.

Projektet skal blandt andet realiseres ved ”at beskytte og genskabe” skovområder i Uganda og Myanmar.

At beskytte og genskabe skovområder i Uganda og Myanmar er en del af VELUX/WWF-projektet. Foto: PR

VELUX: Omfattende internt arbejde

Kernen i konceptet ”Lifetime Carbon Neutral”, der ifølge meddelelsen er ”flagskibet for VELUX’ bæredygtighedsstrategi,” skal vise, ”hvordan virksomheden vil gå forrest mod en bæredygtig fremtid”.

Strategien har desuden fokus på ”at bidrage til, at virksomhedens kunder får mulighed for at leve mere bæredygtigt samt på alle måder at drive en ansvarlig virksomhed og forretning”.

– Hos VELUX har vi arbejdet med bæredygtighed i mange år, og vores nye strategi er resultatet af et omfattende internt arbejde. Sammen med & Co. / NoA, har vi nu udviklet et globalt kommunikationskoncept,”It’s our nature”, som skal kommunikere bæredygtighedsstrategien i sin helhed, lyder det fra Ingrid Reumert, VP, Global Communications, Sustainability & Public Affairs hos VELUX i meddelelsen.

Derudover skal strategien engagere “mere end 10.000 medarbejdere samt en lang række af eksterne stakeholders og samarbejdspartnere verden over”.

Du kan se en kampagnefilm, der fortæller om partnerskabet mellem VELUX og WWF, her: