Home Sweet Home kan nu skrive nyhedskanalen CNN på kundelsiten. Der er tale om en aftale på nordisk plan, og aftalen er startskuddet for en ny kommunikations-strategi for det nordiske område, hvor der skal fokuseres på de spørgsmål, der har størst betydning for de nordiske nyheds-brugere.
– Beslutningen om at vælge et reklamebureau til at udarbejde lokale annoncer for CNN afspejler den betydning, som CNN tillægger det nordiske marked. CNN ved, hvor vigtigt det er at ramme en lokal relevant tone i kommunikationen med seerne, noget der især gælder på et så veludviklet marked som det nordiske, siger Lidija Ilic Marketing og Communication Manager CNN Nordic region.
Bureauets første opgave bliver at udvikle fire annoncer, der skal bruges bredt i Norden lige fra ugentlige print-medier til mindre publikationer for antenneforeninger.
– CNN-aftalen har bragt os et skridt nærmere vores bestræbelser på at få flere internationale kunder. Desuden er CNN et meget stærkt varemærke, der bliver spændende at arbejde med, siger Anne Margrethe Hefting, administrerende direktør i Home Sweet Home.