Awwwards er gennem de seneste år eskaleret kraftigt og har efterhånden overtaget pladsen som det mest besøgte online award-community for digitalt arbejde.
Og på konferencen ”Love Days” – her taler vi om kærlighed til det digitale arbejde – var det i år det danske bureau Hello Monday, der snuppede store dele af opmærksomheden – og 50 procent af årets priser.
På talerstolen for at gå i dybden med bureauets arbejde var således både bureauets to Art Directorer Sebastian Gram og Marcus Fuchs og Kreativ Direktør Jakob Kahlen, som fortalte om bureauets filosofi.
I tilgift løb det danske bureau med 2 ud af 4 mulige priser på konferencen.
Priserne, der blev uddelt var: Årets website (juryafstemning), årets website (publikumsafstemning), årets udviklere (Uddelt af Microsoft) og årets bureau (juryafstemning). Og begge de to jurypriser landede hos Hello Monday.
Og selv om bureauet ligger i spidsen af Awwwards løbende vinderliste, kom det stadig som en stor overraskelse og et kæmpe skulderklap, da man modtog priserne for både Årets Bureau og Årets Website for “Into The Arctic” for Greenpeace, fortæller Jakob Kahlen.
– Dette er priser, der bliver uddelt af en international jury af nogle af de bedste folk i den digitale branche, som sætter pris på alt fra de overordnede koncepter, til de små bitte detaljer — alt den omhu vi putter i vores arbejde. Derfor er det en kæmpe cadeau til hver og en af vores medarbejdere og deres ukuelige fokus på kvaliteten i det arbejde, vi lukker ud.
Ud over de to priser til Hello Monday, vandt det franske bureau Anonymous for deres 24-timers kampagnesite for Pharrell Williams HAPPY udgivelse og bureauet Rezo Zero vandt den Microsoft-sponsorerede Develover of the year award.
Fra pris-komiteen lyder det:
– The hot property of the night was, without a doubt Hello Monday. The guys were called back to the stage once more to pick up the prestigious Agency of the Year award. In an almost unanimous vote, the deserving interactive agency stood out for creating quality sites, time and time again, such as: Into the Arctic, MoMA Magritte, B&O Play H6, A3, A9, A3, GoMacro, The Mobile Playbook, Paper & Paint Magazine, Diesel Black Gold, among many others.
Læs Awwwards artikel om prisuddelingen her.