I marts satte den danske e-handel rekord, men den rekord blev allerede slået måneden efter. I april steg antallet af dankorttransaktioner via nettet med 18 procent i forhold til marts. Dankortet blev brugt knapt 225.000 gange i løbet af april i år og det er næsten en tredobling i forhold til april sidste år.
E-handlen er især drevet af de små teleselskaber, der videresælger billig mobiltaletid og benytter de store operatørers net. I mobiltelefonselskabet Telmore, oplyser markedsdirektør Kenneth Boye til wwww.politiken.dk, at selskabets kunder foretog 84.288 dankorttransaktioner i april måned. Dermed står Telmore for omkring en tredjedel af den danske nethandel. Trækker man Telmores andel ud af internethandlen er den øvrige nethandel med dankort dog stadig fordoblet sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Kilde: politiken.dk