SF’s forslag om at fjerne virksomhedernes fradragsret for reklametryksager
støttes af Dansk Fagpresse, skriver det Sid-udgivne “Fagbladet”s elektroniske nyhedsbrev. Forslaget ville indbringe 640 mio. kr. eller ca. fire gange besparelsen ved at fjerne bladstøtten til uge- og månedspublikationer.
– Så længe der er tale om rene reklametryksager uden redaktionelt indhold – og det må være forudsætningen – er det et oplagt sted at finde de penge, der skal til for at opretholde portostøtten til uge- og tidsskrifter. Man kan på én gang styrke de redaktionelle medier, uden at det koster penge, og bibeholde portostøtten til fagpressen, siger direktør Christian Kierkegaard, Dansk
Fagpresse, til “Fagbladet”.
Han mener, at skadevirkningen ved at fjerne fradragsretten til reklamerne vil være lille, fordi reklametryksagerne ikke har noget redaktionelt indhold med betydning for demokrati og mangfoldighed.