Som led i en større satsning på det britiske marked åbner Eurogran A/S nyt engelsk salgskontor i Nottingham. Salg- og Marketingsdirektør Jesper Mikkelsen forventer især stor vækst i salget af instant pulverprodukter til automater med bl.a. varme kakaodrikke.
– Vores ambition er at få etableret en solid platform, så vi bliver mere synlige på det engelske marked, så vi f.eks. fremmer salget af kakaodrikke.
– Den bedre servicering af kunder, nyt showroom og det faktum, at vi selv fremstiller alle vores instant produkter er en stor fordel i konkurrencen med andre firmaer mht. til levering og kvalitetskontrol, siger Jesper Mikkelsen.
Eurograns originale mærker og alsidige automatprodukter er en del af mange menneskers dagligdag uden, at de selv ved af det. Eurogran er blandt Europas førende virksomheder mht. produktion af instant fødevarer, hvor forbrugeren blander fint forarbejdet pulver med varmt vand før indtagelse. Virksomheden udvikler, producerer og sælger bl.a. kaffe, kakao, saucer kartoffelmos og suppe baserede pulverprodukter af høj kvalitet.