Danmark Radio skal have en ny bestyrelsesformand her og nu, og der er ingen som helst grund til at begynde forhandlinger om en ændring af medieforliget. Sådan lyder den klare melding nu fra Dansk Folkeparti, som dermed afviser regeringens ønske om at udstyre Danmarks Radio med en professionel bestyrelse.
Partiet står sammen med regeringen bag det nuværende medieforlig, der løber frem til 2006, og indtil da vil Dansk Folkeparti blokere for ændringer.
Poul Nødgaard (DF) frygter, at en åbning af medieforliget vil føre til, at der også vil blive rejst spørgsmålstegn ved, om bestyrelsen som nu skal have det overordnede programansvar i DR.
Kilde: Politiken Online