Den danske fotograf Martin Søby har vundet Grand Prix i Advertising Photographers of America National Photo Competition 2006 for tre fotos taget for BBDO Danmark og Amnesty International i forbindelse med Amnestys Internationals kampagne mod tortur. Martin Søby vandt med sine stærke sort/hvide portrætter af “fanger” der har en guldmedalje om halsen. Ideen bag de stærke fotos, som også løb med en bronzeløve i Press kategorien i årets Cannes Lions, er udtænkt af Jesper Hansen, Jesper Isholm og Olga Bastian på BBDO og købt af Eva Hesse hos Amnesty Internationals danske afdeling. pia