Den nølende danske holdning til functional food kan blive kostbar for dansk industri, som på grund af restriktive danske regler og meget bøvl med myndighederne sakker agterud i forhold til de udenlandske konkurrenter.
På et eller andet tidspunkt vil barriererne falde, og så vil de store udenlandske fødevare-koncerner stå klar med koncepter og erfaringer, vurderer flere folk med indsigt i området over for Markedsføring.
– Helt nøgternt ved jeg, at store selskaber som Nestlé, unilever og Novartis sætter store ressourcer af til functional food. Unilever er i gang med at nedskære antallet af brands og medarbejdere. Alligevel er de i gang med at ansætte 250 forskere i et Health Research Institute, siger Tage Affersholt fra den århusianske FødevareGruppen.
Det primære problem i de danske regler knytter sig til de såkaldte sundhedsanprisninger. Det er temmelig vanskeligt at markedsføre functional food produkter, hvis man ikke må fortælle, hvilken egenskab de har. Herudover er de danske regler omkring tilsætning af vitaminer og mineraler temmelig restriktive.
Tage Affersholt karakteriserer den restriktive danske holdning til området som udsigtsløst.
– Jeg er 100 pct. sikker på, at functional food på et eller andet tidspunkt vil ramme det danske marked for alvor. Ingen gider høre på de danske synspunkter, og så har vi skudt os selv i foden, siger Tage Affersholt.
Også strategisk planner Martin Gjerløff fra reklamebureauet Buhl UnLtd er overbevist om, at functional food vil blive en del af det danske marked.
– Og så kan vi lige så godt komme i gang med at lære at håndtere området. I forhold til konkurrencen fra lavtlønsområder som Østeuropa vil det være oplagt for dansk industri at satse på mere videnstunge produkter som functional food, men som det er nu, er vi sakket agterud, siger Martin Gjerløff, der har analyseret markedet for bureauet.

SVERIGE TRE åR FORAN
Tage Affersholt vil ikke gå så langt som at sige, at slaget er tabt. Men hvis man skal bruge et billedsprog fra cykelverdenen, så ligger man ikke mere i baghjul, man er hægtet af.
– Jeg vil tro, at et land som Sverige holdningsmæssigt er tre år foran Danmark, mens lande som f.eks. Holland og Finland i øjeblikket satser meget kraftigt på at udbygge deres positioner inden for functional food. Danske virksomheder holder sig tilbage, fordi der er for meget bøvl med myndighederne, men de har faktisk brug for et hjemmemarked, hvis de skal udvikle koncepter til eksport-markederne, siger Tage Affersholt.
Han har dog en lille snert af optimisme.
– Der arbejdes med nogle initiativer i Fødevareministeriet, og det tror jeg ikke ville ske, hvis ikke ministeren havde en tro på, at der kan komme noget igennem i Folketinget. Men det går langsomt, siger Tage Affersholt, som dog ikke kender den nye fødevareministers holdning til området.

OPBLøDNING På VEJ
Chefkonsulent Kirsten Jacobsen, Dansk Industri, vurderer også, at der måske er en opblødning på vej hos myndighederne.
– Der er nedsat en arbejdsgruppe i Fødevaredirektoratet, og det i sig selv må opfattes som et tegn på, at man ved, at man er nødt til at forholde sig til problemstillingen, siger Kirsten Jacobsen. Hun erkender dog samtidig, at det går langsomt, og hun er enig med Tage Affersholt og Martin Gjerløff i, at den danske holdning til functional food er et problem for dansk fødevareindustri, fordi mange på grund af myndighedernes holdning afholder sig fra at kaste sig over functional food projekter. Kirsten Jacobsen er også overbevist om, at den danske holdning ikke holder på længere sigt.
– Både i EU-lande og i Codex Alimentarius (et internationalt samarbejde under FAO og WHO) er indstillingen, at sundhedsanprisninger er en nyttig information for forbrugerne. Vi snakker jo ikke om, at producenter skal kunne sige, hvad de har lyst til. Alle er enige om, at der skal være tale om korrekte og veldokumenterede informationer, og jeg tror på, at de danske myndigheder kommer til at rette ind på et eller andet tidspunkt, siger Kirsten Jacobsen.


Boks:

Historien om jodsalt er en illustration af, hvor absurde konsekvenser den restriktive danske holdning til functional foods kan få.
Det nøgterne faktum handler om, at befolkningen får for lidt jod, og det kan give sygdommen struma. At tilsætte jod til salt er en meget effektiv måde at løse problemet på, og efter lidt tøven erkendte de danske myndigheder da også dette. Derfor er det nu tilladt. Men nu overvejer man at tage endnu et skridt og gøre det obligatorisk.
Pointen er dog, at man ikke på pakkerne må fortælle, hvorfor der er tilsat jod. Så når forbrugerne står i butikkerne og læser på en pakke salt, at der er tilsat jod, så får de ikke at vide hvorfor. Det forbyder reglerne nemlig.