Det danske band WhoMadeWho er sammen med instruktør William Stahl netop nomineret til en af Englands mest eftertragtede musikvideopriser, UK Music Video Award. Det er i kategorierne ”Best Indie/Alternative Video” og ”Best Art Direction”, vi finder det danske islæt, der blandt andet skal kæmpe mod superinstruktøren Spike Jonze.
William Stahl er i reklameblokkene i øjeblikket aktuel med en række film for Synoptik, og han har tidligere instrueret film for IKEA og Fitness.dk.
Videoen til WhoMadeWho-sangene ”Keep Me In My Plane” er skabt af trekløveret Good Boy! Creative, der ud over William Stahl, består af manuskriptforfatter Michael Vogt og fotograf Thomas A.
Se den nominerede musikvideo: