Det 1½ år gamle danske produktionsselskab Far From Hollywood har instruktør Ben Hartenstein i Hollywood, hvor han i disse dage filmer for Vodafone. Opgaven blev vundet i en større pitch med en lang række internationale instruktørnavne. Bens tidligere film for bl.a. Air France, Porsche og BMW har haft en afgørende betydning for valget af ham som instruktør.
– Vodafone-projektet er det største vi har været involveret i, siden vi brød ud af Moland film og startede for os selv. Filmen skal vises på alle de europæiske markeder, som Vodafone er til stede på, forklarer producer Morten Hoffmann.
Vodafones reklamebureau er JWT i London og filmen skal blandt andet vises i England, Tyskland og Spanien. Premieren forventes at blive omkring 1. juni.
Far From Hollywood har på det danske marked blandt andet lavet film for Citroen, Panodil, Hyundai, Cybercity og Canal Digital. MSOL