Det danske softwareselskab Milestone Systems forventer til efteråret at hyre investeringsbankerne Carnegie og JP Morgan til at børsnotere virksomheden i Danmark.
Det vil blive den tredje i rækken i år efter ISS og OW Bunker.
Milestone Systems er en af de førende leverandører af software til den globale sikkerhedsindustri, hvoraf halvdelen af omsætningen kommer fra USA.
Selvom virksomheden ikke vil kommentere en potentiel børsnotering, vurderes det, at prisen vil overstige 1 mia. kr. på et brandvarmt aktiemarked, hvilket betyder, at investorerne som følge af lyse fremtidsudsigter kommer til at betale en høj pris set i forhold til selskabets overskud.
/ritzau/FINANS