Nye tal fra Eksportrådet viser, at den danske konkurrenceevne har trodset krisen, og vareeksporten er stærkt på vej tilbage på niveauet fra 2007, hvor vi kollektivt eksporterede for 493 milliarder kroner, hvis man undtager energi, skibe og fly. I år og næste år er der udsigt til et eksporthop på 50 milliarder kroner oven på den globale finanskrise. Udenrigsminister Lene Espersen (K) er begejstret og mener, at erhvervslivet har været dygtig til at omstille sig og udnytte særlige ekspertiser – specielt inden for lægemidler, fødevarer, energi og miljø. Dansk Industri er dog stærkt skeptisk. Stik mod forventningerne hos flere eksperter og erhvervsorganisationer er danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet usvækket på vej ud af den globale krise.
Børsen side 16-17.