Dansk modeeksport er voksende, viser nye tal fra Dansk Erhverv.
I årets første fire måneder eksporterede Danmark beklædning for 8,2 milliarder kroner og fodtøj for 1,3 milliarder kroner.
Det skriver metroxpress.
Sammenlignet med samme periode i 2013 er det en stigning i den samlede modeeksport fra 9,2 til 9,5 milliarder kroner, svarende til 300 millioner kroner.
Dermed er eksporten af dansk modetøj steget dobbelt så meget som den generelle vareeksport.
– Det kan være et tegn på, at det går bedre på nogle af de markeder, som vi eksporterer til, og der er kommet en større købelyst. Men Danmark har også et stærkt brand, i forhold til hvad vi kan rent designmæssigt, siger eksportkonsulent Nynne Norman Scheuer fra Dansk Erhverv.
Metroxpress