Bestseller er nomineret i en stor, international konkurrence i New York. Ikke for moderne design, dristige farve- og materialevalg, som man måske skulle tro. Men derimod for nytænkende lyd på internettet.
Bestseller tæller blandt andre mærkerne ONLY, Jack & Jones, Vila og Vero Moda. Det er netop Vero Modas hjemmeside, www.veromoda.com, som på Flash Film Festival i New York er nomineret i kategorien ’Original Sound’. I øvrigt side om side med de to giganter, Sony og Nike.
Det er de tre danske virksomheder, Dyhr//Hagen, Threepeople, og flashpeople, der sammen med Bestseller har udviklet den nominerede hjemmeside. Sepia production har leveret lydene.