Det danske online-marketingbureau Banneradministration satser nu for alvor på det svenske marked. Firmaet har arbejdet i Danmark siden 2001 og har oparbejdet et så godt potentiale, at det i sensommeren 2004 blev købt af Bonnier Publications AS.
Banneradministration har nu åbnet eget kontor i Stockholm. Hermed tilbyder man svenske annoncører og medier det samme produkt som danske: Salg og administration af online-annoncer, baseret på egenudviklet teknologi.
Banneradministration tilbyder desuden at integrere grafisk rådgivning og produktion, udformning af hjemmesider og mere specialiserede salgssider i de enkelte kampagner. Udarbejdelse af videostreaming til web-tv og mobil-tv kan også indgå.