Playground Production har sammen med fodboldportalen thisisfootball.com kreeret en onlinevideo, der ser ud til at ramme plet.

På reklamevideoen splejses sjov på pisten i den grad sammen med den sjov, der normalt foregår på grønsværen.

Kristian Ussing Andersen, director ved Playground Production, fortæller, at produktionsselskabet selv har skabt konceptet med kunden, udviklet ideen og produceret videoen. Uden bureauhjælp.

– Vi lagde den online i fredags, og i går begyndte den at gå viralt, fortæller han.

I skrivende stund har videoen over 160.000 visninger på YouTube, og den er omtalt i omkring 20 artikler i alt fra GQ over Daily Mirror til Daily Telegraph.

Filmen får i øjeblikket 2-3.000 views i timen. Mediebudgettet er minimalt, og kunden håndterer selv seedingen, fortæller Kristian Ussing Andersen.

Se filmen her.