Danske virksomheder er historisk dårlige til at effektivisere, og det koster i omegnen af 15 mia. kr. årligt, mener Økonomi- og Erhvervsministeriet. Kun italienerne og spanierne inden for OECD-landene har været dårligere end danskerne til at skabe ny vækst gennem bedre produktivitet. Før midten af 90’erne voksede produktiviteten med 2,7 pct. om året, mens det siden 1995 er stigningstakten nede på 0,8 pct., hvilket er tredjesidst i et globalt perspektiv.
– Det er lidt af et paradoks. Danmark investerer mere i uddannelse, forskning, udvikling og iværksætteri end mange andre lande. Og det danske arbejdsmarked er et af de mest fleksible i verden, lyder det fra Lene Espersen. Konkurrenceevnen skal igen bringes i top. Ellers vil den danske velstand få det sværere, og det samme vil virksomhederne, mener økonomiministeren.
Børsen side 20-21.