27&More har en tysk direktør og en hollandsk præsident og nu også en dansk repræsentant i form af det Århus-baserede kommunikationsbureau Rescu Kommunikation.
Det internationale PR-netværk blev stiftet i 2007 og har medlemmer i over 15 europæiske lande, mens bureauer i lande som USA, Australien, Brasilien og Kina har søgt om medlemskab.
– Vi har længe overvejet muligheden for at være en del af et internationalt netværk, fordi en række af vores kunder har efterspurgt denne mulighed. Vi føler at vi med 27&More har fundet et netværk, som er brugbart og aktivt, hvilket vi allerede har oplevet i form af henvendelser om deltagelse i internationale opgaver, siger Administrerende direktør Christian Bogh fra Rescu Kommunikation i en pressemeddelelse.
Ruud Bijl, der er Præsident for 27&More og indehaver af bureauet; Bijl, Partners in Public Relations i Holland fortæller at netværket nu har styrket de generelle kompetencer i Norden og kompetencer inden for byggeri, uddannelse og sociale medier.
sm