Det danske computerspil ”MovieStarPlanet” har på få år rundet fem millioner månedlige brugere og satser på at nå ti millioner inden for et år. Det vil kaste, hvad der svarer til 150 fuldtidsjob af sig. Firmaet – af samme navn som spillet – som for nylig er vokset ud af lokalerne på IT-Universitetet, er et billede på et dansk spiludviklerfirma, der er blevet voksent med ekspresfart. Det skriver Berlingske.
I dag sidder der, hvad der svarer til 75 fuldtidsansatte og arbejder på spillet, som ifølge stifter og adm. direktør Claus Lykke Jensen har rundet 65 mio. oprettede profiler og fem mio. månedlige brugere. Inden for det næste år håber MovieStarPlanet desuden at få endnu bedre fat i de mange brugere. Der skal udvides med flere spiltitler og merchandise, siger han til avisen.
Berlingske