Som nævnt i går, så samarbejder Jyske Bank TV og Markedsføring i år om at sende skarptskårne nyheder hjem fra VM i reklame, Cannes Lions, når det for alvor går løs fra på mandag.

Og kan man lade bedre op til verdens vigtigste marketing-event end ved at mønstre og sprede lidt dansk optimisme?

Dansk arbejde i absolut verdensklasse er nemlig med, når reklamebranchen kastes for løverne ved Cannes Lions 2014.

Og ifølge Markedsførings ansv. redaktør Christian W. Larsen, så er der tale om meget mere end dansk jubeloptimisme.

Sidste år kunne Danmark tage syv af de eftertragtede løver med hjem, og det tal skal gerne – med tanke på kvaliteten af de danske arbejder i år – gerne over 10 i år.

Priser er guld værd

Men hvorfor går vi egentligt så meget op i denne festival? For er en pris i Cannes egentligt noget værd og kan det flytte ”business”?

Kort sagt er svaret ja.

At vinde en guldløve ved Cannes Lions betyder ikke alene, at man er verdensmester. Det giver også nye forretningsmuligheder, især i udlandet, lyder det fra eksperterne.

Det kan du høre meget mere om i dette indslag.