Nogle vil mene, at Dansk Supermarked på det nærmeste har været på strandhugst hos fjenden, da man fandt sin nye informationschef, der skal afløse Poul Guldborg. ”Fjenden” er i dette tilfælde Ekstra Bladet, hvor man har fundet journalisten Erik Eisenberg (47). Han kommer fra en stilling som redaktionschef og har i de sidste fire år desuden fungeret som forbrugerredaktør, nyhedsredaktør og leder af Ekstra Bladets Jyllands-redaktion.
Erik Eisenberg er Cavling-pris modtager og kendt som en skarp journalist, så koncernen har fundet en, der ved noget om at være i journalisternes vold Han har en bred medie-erfaring fra Jyllands-Posten, TV2 Nyhederne og Børsens Nyhedsmagasin, samt konsulentbranchen i form af Jøp, Ove & Myrthu.
Erik Eisenberg tiltræder den 4. september.