Den danske tøjgigant IC Companys kom ud med blot 5,8 mio. kr. på bundlinjen for regnskabsåret 2012/2013, hvilket ikke er tilfredsstillende. 
Det skriver borsen.dk
Til sammenligning leverede virksomheden i regnskabsåret 10/11 et overskud på 246,3 mio. kr.
Især omsætningen på 3,31 mia. kr. lever ikke op til forventningen om en omsætning på 3,81 mia. kr.
IC Companys har heller ikke på driftsresultatet været på niveau med eksempelvis sidste år. Her leverede man et driftsresultat på 195,2 mio. kr., men i år endte man på blot 157 mio. kr. 
Virksomheden noterer sig til gengæld med tilfredshed, at deres premium brands som Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger alle leverer gode resultater.
Børsen