Efter næsten ét års intensivt arbejde med målgruppeanalyser, workshops, offentlige høringsdebatter og en lang række drøftelser med private og offentlige parter, præsenterer VisitDenmarks bestyrelse i dag en fælles strategi for dansk turisme.
Projektet hedder Vores Rejse.
Det centrale mål er en vækst på 12 milliarder kroner i øget omsætning. Det svarer til 18.000 nye helårsjobs eller en gennemsnitlig vækststigning på 4,1 procent årligt i realvækst frem til 2015.
– Strategien definerer fire centrale, strategiske indsatsområder. Vi skal styrke tiltrækningen af værdiskabende gæster året rundt, højne niveauet og mængden af oplevelser med international attraktionskraft, siger bestyrelses formand Georg Sørensen, VisitDenmark.
Han fortsætter:
– Der skal skabes et bedre samarbejde mellem flere aktører i den brede oplevelsesøkonomi, og sidst men ikke mindst skabe bedre rammebetingelser og øge konkurrencekraften i turisterhvervet.
Han erkender, at tallene er ambitiøse, men realiserbare over længere tid. Det vil dog tage tid grundet recessionen, understreger han.
sd