Danmarks rolle som center for forskning og udvikling i vindmølleindustrien udbygges nu yderligere. Netop nu indleder den danskbaserede vindmøllefabrik Siemens Wind Power et nyt udviklingsarbejde af en gigantisk vindmølle, skriver dagbladet Børsen. Møllen skal udvikles i Danmark og bliver nærved dobbelt så stor som selskabets topmodel i dag og består af helt ny teknologi. Og Siemens står ikke alene. I stigende tempo intensiverer de toneangivende vindmøllefabrikanter arbejdet med at udvikle bedre, større og mere effektive vindmøller. Og en stor del af kampen foregår i Danmark. Siemens nye, danskudviklede teknologi udelukker brugen af en gearkasse i vindmøllen. En del af en vindmølle, der historisk har voldt vindmøllefabrikker store problemer.
– Vindmøller uden gearkasse er fremtiden. De er mindre komplekse og har 50 pct. færre komponenter end de nuværende mølletyper, siger Siemens Wind Powers amerikanske direktør Jan Kjærsgaard.
Børsen side 4.