Kombinationen erotik og humor er smeltet enormt vellykket sammen i Kræftens Bekæmpelses virale film, hvor en strippende Mascha Vang får et solarielåg i nakken.
Filmen, der er flagskib i kampagnen ”Sluk solariet”, grovhitter nemlig stadig i den digitale verden. Senest viser målinger, at over 6 millioner mennesker har set filmen, der er udviklet af reklamebureauet Halbye Kaag/JWT i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
I Danmark er filmen set cirka en million gange. Dermed har kampagnen nået 2941 % af minimumsgarantien på 33.750 danske visninger, og den oprindelige kontaktpris er faldet til under 0,08 kroner.
Derudover kan det nævnes, at amerikanerne har set filmen 1,4 millioner gange, og den hitter pænt i lande som England, Tyskland Tyrkiet og Brasilien.
ac