Under mottoet “Vi borer slet ikke” er det nye danske websted tandogmund.dk gået i luften. Sitet giver, udover muligheden for at få svar på alskens spørgsmål af et velbesat panel, mulighed for at læse artikler om sundhed og sygdom i tænder, mund, kæbe, muskler og led samt smerter, kønssygdomme, dårlig ånde og snorken. Mange af artiklerne er forsynet med billeder. Som en lille ekstra finesse har man som bruger mulighed for at fravælge visningen af billederne. Denne funktionalitet findes, forklarer redaktør Henning Lehman Bastian, fordi nogle mennesker ikke ønsker at se denne type billeder. Ud over artiklerne kan man finde korte vejledninger om tandplejetilbud, valg af tandlæge, tilskudsmuligheder, klager, tandklinikker og uddannelser. JJ